zoo-emballage-nielskjeldsen-design-produktdesign.jpg
 

lærerige emballager til zoo

Zoologisk Have ønskede, at gøre deres emballager sjovere for børnene. De havde hvide standard emballager til deres mest populære produkter. Efter et indledende møde, hvor ZOO efterspurgte en illustrator, der kunne tegne nogle fjollede tegninger af dyr til deres nye “børneverden”, blev de heldigvis overtalt til, at bruge deres egne nuværende og flotte illustrationer. Vi synes ikke vi skulle gå i “BonBon Land retningen”, men holde en mere seriøs og formidlende tilgang, der ikke talte ned til børnene. Den skulle inddrage dem i dyrenes verden og fortælle sjove og utrolige fakta om havens dyr. Nu har ZOO en serie af emballager, hvor der er en klart større oplevet værdi hos de besøgende og som har været en medvirkende årsag til et stigende salg i deres spisesteder og kiosker. Ved at bruge nogle af ZOOs egne illustrationer, har vi fået en rød tråd mellem produkterne og resten af Zoologisk haves grafiske profil.